Om Foreningen:
En forening for friluftsliv
Som forening forsøger vi gennem medlemmernes initiativ at udbyde friluftsture af
høj kvalitet indenfor en bred vifte af aktiviteter.
Vi har gennem årene haft klippeklatring, bjergbestigning, isklatring,
brævandring, kano og kajak sejlads samt flere familieture på programmet. De
sidste par år har vi været på flere vandreture og genoptaget en gammel tradition
for vinterture på fjeldski. Vores aktiviteter foregår primært i Norden.
Foreningen har eksisteret i over 10 år og her på siden kan man se
fotos fra mange af foreningens ture.
Lidt historie:
Vildmarksgruppen startede som en fraktion af aktivitetsforeningen Kulturakrobaterne i Galgebakken. Et boligområde i Albertslund. De begyndte at klatre og tog på teltture til Norge om vinteren. Aktiviteterne i Vildmarksgruppen har i høj grad været præget af hvem der har været ildsjæle det pågældende periode. I starten var det træklatring og skiture til Norge. Siden blev det til klippeklatring og gletscher vandring. Sådan har foreningen udviklet sig gennem tiden og vil fortsat gøre det. Konceptet er fortsat Friluftsliv kombineret med gode oplevelser der gerne må være lidt ud over det sædvanlige men altid på den hyggelige måde.
Vedtægter:
Vildmarksgruppen tager som forening udgangspunkt i de ture der udbydes af medlemmerne.
Vildmarksgruppen er dog ikke kun turarrangør men repræsenterer også et fællesskab og en fælles interesse for friluftsliv.
Vildmarksgruppen er medlem af DGI. Medlemskab i Vildmarksgruppen giver ret til medlemsrabat hos DGI.
Kontingentet: Udgør kr. 250,- (gælder for et kalenderår)
Medlemmer kan hvis et arrangement tillader det inviterer gæster med.
Gæster betaler et gæstehonorar på kr. 150,- for ture af 1-3 dages varighed og kr. 500,- for ture af længere varighed.
Da vi også er en familieorienteret forening, skal kærester, ægtefæller og børn ikke betale gæstegebyr hvis de ønsker at deltage på en tur.
Medlemskab:
Se særskilt under foreningen